Klimaregnskab: Nøglen til fremtidens ESG-rapportering i Danmark
I en tid hvor bæredygtighed ikke længere er en valgfri ambition, men et regulatorisk krav, er klimaregnskab blevet en central del af virksomheders rapporterings- og ledelsespraksis. Både store og små virksomheder i Danmark står over for stigende ESG-krav og nye forventninger under CSRD-kravene (Corporate Sustainability Reporting Directive). Et klimaregnskab giver virksomheder et overblik over deres CO₂-udledning og fungerer som fundament for både dobbelt væsentlighedsanalyse, ESG-rapportering og strategiske beslutninger.
Men hvad er et klimaregnskab egentlig? Hvordan laver man et klimaregnskab for danske virksomheder? Og hvordan hænger det sammen med EU’s taksonomi, ESG-regnskaber og scope 1, 2 og 3?
Læs mere omkring ¨CSRD (Finanstilsynet)¨.
Hvad er et klimaregnskab?
Et klimaregnskab er en opgørelse over en virksomheds drivhusgasudledninger – oftest målt i CO₂e (kuldioxidækvivalenter). Formålet er at dokumentere, hvor meget virksomheden udleder direkte og indirekte, samt at identificere hvor og hvordan disse udledninger kan reduceres.
Et standardiseret klimaregnskab følger typisk den internationale GHG-protokol (Greenhouse Gas Protocol) og opdeles i tre scopes:
- Scope 1: Direkte udledninger fra egne kilder – f.eks. virksomhedens egne køretøjer eller fyringsanlæg.
- Scope 2: Indirekte udledninger fra indkøbt energi – typisk el og varme.
- Scope 3: Øvrige indirekte udledninger i værdikæden – f.eks. fra leverandører, transport, medarbejderes pendling og brugen af solgte produkter.
En korrekt og gennemsigtig opgørelse af disse tre scopes er nødvendig for at opfylde både ESG- og CSRD-krav, og samtidig en vigtig del af virksomhedens arbejde med bæredygtighed og ESG-rapportering i Danmark.
Læs mere omkring ¨Scope 1, 2 og 3¨.
Klimaregnskab og dobbelt væsentlighedsanalyse
Dobbelt væsentlighedsanalyse er et kerneelement i CSRD og indebærer, at en virksomhed både skal vurdere:
- Hvordan virksomheden påvirker klimaet og samfundet (indvirkningsmæssig væsentlighed).
- Hvordan klimaforandringer og ESG-faktorer påvirker virksomhedens økonomi og drift (finansiel væsentlighed).
Et klimaregnskab spiller en afgørende rolle i begge dimensioner. Det giver konkret dokumentation for virksomhedens klimapåvirkning og hjælper med at identificere klimarelaterede risici og muligheder – f.eks. stigende energipriser, CO₂-afgifter, ændrede kundepræferencer og adgang til grøn finansiering.
Læs mere omkring ¨dobbelt væsentlighed¨.
Hvordan laver man et klimaregnskab for danske virksomheder?
Processen med at udarbejde et klimaregnskab kan virke kompleks, men med den rette struktur og værktøjer kan selv små og mellemstore virksomheder (SMV’er) komme i gang. Her er en typisk proces:
1. Kortlæg virksomhedens aktiviteter:
Start med at identificere, hvor jeres CO₂-udledninger opstår – både internt og i værdikæden. Brug den officielle GHG-protokol som ramme.
2. Inddel i scope 1, 2 og 3:
Opdel udledningerne i de tre scopes. Scope 3 er ofte den mest komplekse, men også den vigtigste i mange brancher – f.eks. byggeri og fødevarer.
3. Indsaml data:
Indhent forbrugsdata fra el- og varmeregninger, transportpartnere, leverandører og medarbejdere. Brug eventuelt spørgeskemaer eller data fra ERP-systemer.
4. Brug emissionsfaktorer:
Kombinér aktivitetsdata med officielle emissionsfaktorer fra f.eks. Klimaministeriet eller GHG-protokollen for at beregne CO₂e-udledning.
5. Analysér og visualisér:
Opsæt resultaterne i et overskueligt format. Brug grafer og dashboards til at vise udvikling og prioritere indsatsområder.
6. Integrér i ESG-rapport:
Klimaregnskabet skal indgå som en integreret del af jeres ESG-rapport og opfylde ESRS-standarderne (European Sustainability Reporting Standards).
Læs mere omkring ¨ESG-rapport¨.
Software til klimaregnskab og CO2-beregning
Flere digitale løsninger gør det nemmere at udarbejde klimaregnskaber og håndtere data. Eksempler på software til klimaregnskab og CO₂-beregning inkluderer:
- Position Green: Kompletløsning med fokus på ESG-rapportering og klimadata.
- Worldfavor: Platform til bæredygtighedsdata, især populær i SMV’er.
- Plan A: Avanceret AI-drevet løsning med klimamodeller og risikoanalyser.
- Novisto: Integreret ESG-platform med CSRD- og GRI-kompatibilitet.
- ESG Danmark: Fokus på danske SMV’er og tilpassede skabeloner.
Klimaregnskab skabelon til små og mellemstore virksomheder
For virksomheder, der er i gang for første gang, findes der flere gratis og brugervenlige klimaregnskabsskabeloner, bl.a. fra:
- SME Climate Hub.
- Dansk Erhverv og SMVdanmark.
- GHG Protocol’s rapporteringsværktøjer.
Skabelonerne hjælper virksomheder med at lave en forenklet væsentlighedsanalyse, måle energiforbrug, affald og transport samt sætte KPI’er og reduktionsmål.
Eksempler på klimaregnskaber i byggebranchen
Byggebranchen er en af de mest CO₂-intensive sektorer, og flere danske aktører er gået foran med klimaregnskaber og ESG-regnskaber:
- MT Højgaard: Integrerer livscyklusvurderinger (LCA) og CO₂-beregninger i deres ESG-rapport.
- NCC Danmark: Bruger avanceret klimadata til materialevalg og procesoptimering.
- Adserballe & Knudsen: Offentliggør årligt ESG- og klimaregnskab med fokus på CO₂ og sociale nøgletal.
Disse cases illustrerer, hvordan klimaregnskab ikke kun er et compliance-værktøj, men også en strategisk ressource til innovation og konkurrencefordel.
Klimaregnskab og compliance med EU’s taksonomi
EU’s taksonomi definerer hvilke økonomiske aktiviteter, der er “miljømæssigt bæredygtige”. Klimaregnskabet er centralt for at vurdere, om en aktivitet lever op til:
- Bidrag til klimamål (f.eks. CO₂-reduktion).
- Overholdelse af “do no significant harm”-princippet.
- Opfyldelse af sociale og governance-mæssige minimumskrav.
For virksomheder, der søger grøn finansiering eller skal indgå i grønne investeringsporteføljer, er compliance med EU’s taksonomi og et veldokumenteret klimaregnskab afgørende.
Klimaregnskab og ESG-rapportering i Danmark
I takt med implementeringen af CSRD vil ESG-rapportering blive obligatorisk for tusindvis af danske virksomheder fra 2025 og frem. Klimaregnskabet bliver dermed ikke blot et frivilligt værktøj, men et centralt element i ESG-regnskabet.
Fordele ved at udarbejde klimaregnskab som en del af ESG-rapporten:
✅ Styrket adgang til offentlig og privat finansiering.
✅ Øget transparens og tillid fra kunder og investorer.
✅ Forbedret risikostyring og beslutningsgrundlag.
✅ Mulighed for benchmarking og reduktion af udledning.
✅ Overholdelse af ESG- og CSRD-krav.
Læs mere omkring ¨klimakompasset¨.
Kom i gang med klimaregnskab i dag
Uanset virksomhedens størrelse eller branche, er klimaregnskab en nøgle til fremtidens bæredygtige forretning. Det skaber et konkret billede af jeres klimaaftryk, opfylder voksende regulatoriske krav og positionerer jer stærkere i markedet.
Ved at integrere klimaregnskabet i jeres dobbelt væsentlighedsanalyse, ESG-rapport og strategiske beslutninger, tager I ikke blot ansvar – I skaber værdi. Både for virksomheden, samfundet og planeten.
Indhold
Book et møde nu
Uanset om du står med konkrete krav til ESG-rapportering, skal i gang med et klimaregnskab, overvejer en LCA-beregning, eller bare har brug for at få overblik over, hvad der er relevant for jer – så er du altid velkommen til at række ud.
Vi tager gerne en uforpligtende snak og hjælper dig med at finde den rette løsning til din virksomhed – uanset hvor langt I er i jeres bæredygtighedsrejse.
Ring nu på +45 25 70 20 19
eller kontakt@sustinia.dk
