Bæredygtighedsrapportering i 2025: Sådan lever din virksomhed op til ESG- og CSRD-kravene
Bæredygtighedsrapportering er ikke længere et valg – det er et krav. Med indførelsen af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) ændrer spillereglerne sig markant for både store virksomheder og i stigende grad for små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Fra og med regnskabsåret 2025 vil tusindvis af danske virksomheder være forpligtet til at levere en detaljeret og struktureret ESG-rapport (Environmental, Social, Governance). Men hvordan griber man det an? Hvad indebærer en dobbelt væsentlighedsanalyse, og hvilke krav stilles der egentlig?
I denne guide får du svar på alt fra lovgivningsmæssige forventninger og teknisk rapporteringsstruktur til konkrete værktøjer, eksempler og bedste praksis.
Hvad er bæredygtighedsrapportering?
Bæredygtighedsrapportering er en proces, hvor virksomheder dokumenterer deres ikke-finansielle påvirkninger – især inden for miljø (E), sociale forhold (S) og god ledelse (G), også kendt som ESG-rapportering.
Det handler ikke kun om at reducere CO₂-udledning, men også om at skabe gennemsigtighed i forhold til arbejdsforhold, ligestilling, anti-korruption, databeskyttelse og virksomhedens klimapåvirkning.
Læs mere omkring ¨ESG-rapportering¨.
Nye bæredygtighedsrapportering krav for danske virksomheder i 2025
EU’s CSRD-regulativ vil gælde for cirka 3.000 danske virksomheder fra 2025 og frem. Hvis din virksomhed opfylder blot to af følgende tre kriterier, er du omfattet:
- Over 250 ansatte.
- Omsætning over 391 mio. kr.
- Balancesum over 195 mio. kr.
Det betyder, at mange danske virksomheder skal offentliggøre ESG-regnskaber, som følger EU’s nye European Sustainability Reporting Standards (ESRS).
Rapporteringen skal være baseret på:
- En dobbelt væsentlighedsanalyse.
- ESG-data målt ud fra både kvantitative og kvalitative nøgletal.
- Integreret rapportering i årsrapporten.
- Verificering fra en uafhængig tredjepart.
Læs mere omkring ¨CSRD (EU-politik og -lovgivning)¨.
Hvad er dobbelt væsentlighedsanalyse?
Et centralt krav i CSRD er brugen af dobbelt væsentlighedsanalyse, som adskiller sig fra den klassiske tilgang til ESG.
Denne metode vurderer to dimensioner:
- Indvirkningsmæssig væsentlighed (impact materiality) – hvordan din virksomhed påvirker miljøet og samfundet.
- Finansiel væsentlighed (financial materiality) – hvordan ESG-faktorer påvirker din virksomhed økonomisk, operationelt og strategisk.
Kombinationen sikrer, at bæredygtighedsrapporteringen afspejler både virksomhedens risici og muligheder – samt dens påvirkning på verden omkring den.
Læs mere omkring ¨dobbelt væsentlighedsanalyse¨.
Hvordan laver man en bæredygtighedsrapport i henhold til CSRD?
Processen med at udvikle en bæredygtighedsrapport i overensstemmelse med CSRD kan virke kompleks, men den kan struktureres i følgende trin:
1. Identificér ESG-temaer:
Start med at afklare hvilke ESG-forhold, der er relevante for din branche. Brug GRI, ESRS eller brancheguides.
2. Udfør en dobbelt væsentlighedsanalyse:
Involver interne og eksterne interessenter, fx ledelse, medarbejdere, kunder og NGO’er. Vurder både påvirkninger og risici.
3. Definér KPI’er og mål:
Sæt specifikke, målbare og tidsbundne KPI’er – fx reduktion af Scope 1-3 emissioner, kønsdiversitet eller medarbejdertrivsel.
4. Indsaml data:
Skab en struktureret model for dataindsamling – både fra interne systemer og eksterne kilder.
5. Rapportér i henhold til ESRS:
Organisér rapporten efter de relevante standarder og integrér den i årsrapporten.
6. Få rapporten verificeret:
En tredjepart skal validere oplysningerne. Dette krav sikrer troværdighed og overholdelse af reglerne.
Bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder i Danmark
SMV’er er måske ikke direkte omfattet af CSRD endnu, men de bliver indirekte berørt. Større virksomheder vil stille krav ned gennem værdikæden, og ESG-forhold vil ofte være adgangsbillet til:
- Offentlige udbud.
- Investeringer og banklån.
- Partnerskaber med større virksomheder.
Mange SMV’er starter med simple rapporteringsværktøjer eller skabeloner til bæredygtighedsrapportering og fokuserer på de mest relevante ESG-nøgletal.
Et godt udgangspunkt kan være:
- Kort væsentlighedsanalyse.
- Miljødata som energiforbrug og affald.
Enkle KPI’er omkring medarbejdertrivsel og diversitet.
Læs mere omkring ¨Bæredygtighedsrapportering (erhvervsstyrelsen)¨.
Software til bæredygtighedsrapportering og ESG-analyse
Et stigende antal platforme gør det lettere at håndtere ESG-data og rapportering. Populære løsninger i Danmark og EU omfatter:
- Position Green.
- Worldfavor.
- Plan A.
- Novisto.
- ESG Danmark (fokus på SMV’er).
Disse systemer kan hjælpe med:
- Automatiseret dataindsamling.
- Dashboard-visualisering.
- Rapportgenerering i henhold til ESRS og GRI.
- Overholdelse af EU’s taksonomi og CSRD.
Eksempler på bæredygtighedsrapporter i byggebranchen
Byggebranchen er en af de mest påvirkede sektorer, da den står for ca. 40 % af CO₂-udledningen globalt.
Flere danske virksomheder er gået foran:
- MT Højgaard integrerer LCA-beregninger og CO₂-regnskaber i deres ESG-rapporter.
- NCC Danmark arbejder strategisk med bæredygtighedsdata for at optimere materialer og processer.
- Adserballe & Knudsen offentliggør sociale og miljømæssige nøgletal i deres årsrapport.
Disse eksempler viser, hvordan bæredygtighedsrapportering kan bruges aktivt til forretningsudvikling og risikostyring.
Bæredygtighedsrapportering og compliance med EU’s taksonomi
Et andet vigtigt aspekt af CSRD er EU’s taksonomi, der definerer hvilke aktiviteter der må betegnes som miljømæssigt bæredygtige.
Virksomheder skal:
- Kortlægge taksonomi-relevante aktiviteter.
- Angive andelen af omsætning, investeringer og udgifter, der lever op til kriterierne.
- Sikre, at aktiviteterne opfylder “do no significant harm”-princippet.
Compliance med EU’s taksonomi bliver afgørende for adgang til grøn finansiering og ESG-investeringer.
Bæredygtighedsrapportering skabeloner og bedste praksis
For virksomheder, der skal i gang med deres første rapport, findes der skabeloner og vejledninger:
- EFRAG’s ESRS-skabeloner.
- GRI Standards – bredt anvendt globalt.
- Dansk Erhverv, DI og SMVdanmark har vejledninger målrettet danske virksomheder.
- SME Climate Hub tilbyder gratis værktøjer til klimaanalyser og reduktionsplaner.
Bedste praksis indebærer:
- Integreret ESG i virksomhedens strategi.
- Tydelig ledelsesopbakning.
- Transparens i datakilder og metodevalg.
Fokus på løbende forbedringer, ikke blot rapportering.
Fremtiden for ESG-rapportering og danske virksomheders ansvar
ESG- og bæredygtighedsrapportering er ikke blot en juridisk forpligtelse. Det er også en mulighed for at differentiere sig, tiltrække investeringer og styrke sin position i markedet.
I en verden hvor både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere forventer ansvarlighed, bliver en solid ESG-rapport et konkurrenceparameter.
For danske virksomheder – store som små – gælder det om at komme i gang i tide, vælge de rigtige værktøjer og sikre, at bæredygtighed ikke blot bliver en rapport, men en integreret del af virksomhedens DNA.
Fremtidsperspektiv: Hvorfor bæredygtighedsrapportering er for alle
Bæredygtighedsrapportering er ikke længere noget, der hører fremtiden til – det er en del af nutidens forretning. Uanset om du er SMV eller stor virksomhed, vil dine interessenter stille krav til ESG-transparens.
Fordelene ved struktureret ESG-rapportering er tydelige:
✅ Lettere adgang til grøn finansiering.
✅ Forbedret risikostyring.
✅ Bedre beslutningsgrundlag.
✅ Compliance med lovgivning og EU-regulering.
✅ Styrket brand og omdømme.
Kom i gang – og få en konkurrencefordel
Bæredygtighedsrapportering handler ikke kun om at overholde regler. Det handler om at fremtidssikre virksomheden, styrke relationer til interessenter og tage ansvar i en verden i forandring.
Ved at arbejde strategisk med ESG-rapportering, dobbelt væsentlighedsanalyse og ESG-regnskab, kan virksomheder skabe værdi – både økonomisk, miljømæssigt og socialt.
Relaterede søgninger og trends, du bør holde øje med:
- “bæredygtighedsrapportering krav for danske virksomheder 2025”
- “hvordan laver man en bæredygtighedsrapport i henhold til CSRD”
- “software til bæredygtighedsrapportering og ESG-analyse”
- “bæredygtighedsrapportering og compliance med EU’s taksonomi”
- “værktøjer til bæredygtighedsrapportering og dataindsamling”
Læs mere omkring ¨ESG-regnskab¨
Indhold
Book et møde nu
Uanset om du står med konkrete krav til ESG-rapportering, skal i gang med et klimaregnskab, overvejer en LCA-beregning, eller bare har brug for at få overblik over, hvad der er relevant for jer – så er du altid velkommen til at række ud.
Vi tager gerne en uforpligtende snak og hjælper dig med at finde den rette løsning til din virksomhed – uanset hvor langt I er i jeres bæredygtighedsrejse.
Ring nu på +45 25 70 20 19
eller kontakt@sustinia.dk
