Sådan opbygger din SMV et stærkt ESG-regnskab
Hvad er et ESG-regnskab?
Et ESG-regnskab er en struktureret opgørelse over virksomhedens indsats og resultater inden for tre nøgleområder:
- Environmental (miljø): fx CO₂-udledning, energi- og vandforbrug, affald og biodiversitet.
- Social (samfund): fx arbejdsforhold, mangfoldighed, medarbejdertrivsel og menneskerettigheder.
- Governance (ledelse): fx antikorruption, bestyrelsesstruktur og risikostyring.
Et ESG-regnskab dokumenterer både virksomhedens påvirkning af omverdenen og hvordan eksterne forhold påvirker virksomheden – netop dette kaldes dobbelt væsentlighedsanalyse, og det er et kerneelement i de kommende CSRD-krav (Corporate Sustainability Reporting Directive).
Læs mere omkring ¨CSRD – finanstilsynet¨.
Hvordan laver man et ESG-regnskab for små virksomheder?
For mindre virksomheder handler det først og fremmest om at gøre ESG konkret og overskueligt:
- Kortlæg i forhold til bæredygtighed
Kortlæg hvad I allerede gør i forhold til bæredygtighed. Bruger I grøn strøm? Har I fokus på diversitet i ansættelser? Det er vigtigt at vide, hvor I står i dag.
- Gennemfør en dobbelt væsentlighedsanalyse
Dette er grundlaget for, hvilke ESG-emner der skal indgå i jeres ESG-regnskab. I vurderer både:
- Hvordan jeres virksomhed påvirker miljø og samfund.
- Hvordan samfundsforhold og klimaforandringer påvirker jeres forretning.
- Vælg de rette nøgletal og indikatorer
Udvælg de mest relevante KPI’er (Key Performance Indicators) inden for miljø, sociale forhold og governance. For SMV’er kan det være:
- CO₂-udledning pr. medarbejder (klimaregnskab).
- Fraværsdage og medarbejderomsætning.
- Andel af kvinder i ledelsen.
- Brug tilgængelige værktøjer til ESG-regnskab og rapportering
Der findes flere brugervenlige løsninger, også målrettet små virksomheder. Excel-skabeloner, digitale klimaberegner-værktøjer og CSR-platforme kan hjælpe jer i gang. Se afsnittet “Værktøjer til ESG-regnskab og rapportering” længere nede.
- Udarbejd jeres ESG-rapport
Opsummer jeres mål, indsatser og resultater i en klar og ærlig ESG-rapport. Transparens er vigtig – det er bedre at vise, hvad man arbejder på, end at forsøge at skjule mangler.
Læs mere omkring ¨dobbelt væsentlighedsanalyse¨.
ESG-regnskabsstandarder for danske virksomheder
Flere standarder og rammeværk hjælper virksomheder i Danmark med at strukturere og sammenligne ESG-data:
- GRI (Global Reporting Initiative): International standard for bæredygtighedsrapportering. Velegnet til virksomheder i alle størrelser.
- ESRS (European Sustainability Reporting Standards): Krav under CSRD, som bliver lovpligtige for større virksomheder – men relevante som inspiration for SMV’er.
- DNV, ISO 14001 og EMAS: Miljøcertificeringer, der kan styrke troværdigheden i jeres ESG-regnskab.
- LCA-regnskab: Bruges til at beregne et produkts miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus.
- Science Based Targets (SBTi): Standard for at sætte klimamål i overensstemmelse med Parisaftalen.
Ved at tilpasse disse ESG-regnskabsstandarder til jeres virksomhed kan I sikre, at jeres bæredygtighedsrapportering lever op til både danske og europæiske forventninger.
Læs mere omkring ¨CSRD (EU-politik og -lovgivning)¨.
ESG-regnskab og bæredygtighedsrapportering i Danmark
I Danmark ser vi en stigende forventning om ESG-rapportering – ikke kun fra staten, men også fra banker, investorer og store virksomheder. Som underleverandør eller samarbejdspartner er det derfor en fordel at være i gang, selvom man som SMV ikke nødvendigvis er direkte omfattet af CSRD-krav endnu.
Fordelene ved ESG-rapportering:
- I bliver mere attraktive i værdikæden – store virksomheder kræver bæredygtige underleverandører.
- Bedre risikostyring – I identificerer potentielle udfordringer i tide.
- Øget medarbejdertilfredshed og branding – bæredygtige værdier tiltrækker talenter og kunder.
- Forberedelse på fremtidige lovkrav – vær foran i stedet for bagud.
Læs mere omkring ¨bæredygtighedsrapportering¨.
Værktøjer til ESG-regnskab og rapportering
Der findes flere værktøjer og digitale løsninger, der kan hjælpe danske virksomheder i gang med ESG-arbejdet:
Gratis og åbne løsninger:
- Excel-skabeloner: Findes fx hos Miljøstyrelsen, GRI og diverse brancheorganisationer.
- CO₂-beregnere: Klimakompasset.dk og SME Climate Hub tilbyder brugervenlige beregningsmodeller.
- Tjeklister til dobbelt væsentlighedsanalyse: Tilgængelige fra GRI og EU-Kommissionen.
Digitale platforme (mod betaling):
- Position Green og Worldfavor: Platforme til bæredygtighedsrapportering og datastyring.
- LCAbyg og GaBi: Bruges til at opbygge LCA-regnskaber.
- Emitwise og SustainaBase: Til klimaregnskab og scope 1-3-datahåndtering.
Brugen af værktøjer gør det lettere at systematisere data og forbedre jeres ESG-rapport over tid.
Læs mere omkring ¨ESG-regnskab¨.
EU-regulering og ESG-rapportering: Hvad betyder det for SMV’er?
EU har indført en række centrale reguleringer for at sikre mere gennemsigtige, sammenlignelige og ensartet ESG-rapportering på tværs af medlemslandene. Blandt de vigtigste initiativer finder vi:
- CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive): Det overordnede direktiv, der stiller krav om bæredygtighedsrapportering for virksomheder i hele EU.
- ESRS (European Sustainability Reporting Standards): De officielle rapporteringsstandarder, som virksomheder skal følge for at opfylde CSRD-kravene.
- Omnibuspakken: En tilpasning af CSRD, som præciserer og forenkler visse rapporteringskrav – især for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og datterselskaber. Formålet er at sikre en mere fleksibel og proportionel implementering.
- “Stop-the-clock”-direktivet: Et forslag, der udskyder de obligatoriske ESG-krav for visse mindre og ikke-børsnoterede virksomheder til tidligst 2027. Det giver SMV’er ekstra forberedelsestid – men fritager dem ikke for de forventningerne fra større virksomheder, banker og investorer, som allerede er CSRD-forpligtede.
Selvom jeres virksomhed endnu ikke er direkte omfattet af CSRD-kravene, er det en strategisk fordel at komme i gang med ESG-regnskab og bæredygtighedsrapportering nu. Det styrker både jeres markedsposition, datagrundlag og samarbejdsmuligheder i en bæredygtig værdikæde.
Fremtidens krav – og hvorfor du skal handle nu
Selvom implementeringen af CSRD-krav for nogle virksomheder er udskudt til 2027 eller 2028, er det vigtigt at handle nu. Store virksomheder har allerede krav om at dokumentere ESG i hele deres værdikæde – og her indgår I som SMV’er.
Ved at udarbejde et ESG-regnskab i dag, er i:
- Klar til at levere de data, kunderne efterspørger.
- Bedre rustet til finansiering og investorer.
- I gang med en positiv udvikling, som styrker forretningen.
ESG-regnskab er vejen til ansvarlig vækst
At udarbejde et ESG-regnskab og starte ESG-rapportering er ikke længere forbeholdt de store spillere. Små virksomheder kan – og bør – tage ansvar for deres miljømæssige og sociale aftryk. Ved at bruge de rigtige værktøjer til ESG-regnskab og rapportering, vælge relevante ESG-regnskabsstandarder og gennemføre en dobbelt væsentlighedsanalyse, kan I skabe en ESG-rapport, der både skaber værdi internt og udadtil.
Nu er det rette tidspunkt at komme i gang – ikke fordi det er et krav, men fordi det er en investering i jeres fremtid.
Indhold
Book et møde nu
Uanset om du står med konkrete krav til ESG-rapportering, skal i gang med et klimaregnskab, overvejer en LCA-beregning, eller bare har brug for at få overblik over, hvad der er relevant for jer – så er du altid velkommen til at række ud.
Vi tager gerne en uforpligtende snak og hjælper dig med at finde den rette løsning til din virksomhed – uanset hvor langt I er i jeres bæredygtighedsrejse.
Ring nu på +45 25 70 20 19
eller kontakt@sustinia.dk