CSRD-krav og ESG-rapportering: Hvad betyder de nye bæredygtighedskrav for danske virksomheder?
Med indførelsen af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) fra EU står danske virksomheder over for et fundamentalt skift i måden, de rapporterer om bæredygtighed. CSRD stiller omfattende krav til bæredygtighedsrapportering, herunder dokumentation af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) forhold. Det gælder alt fra CO₂-regnskab og LCA-beregninger til væsentlighedsanalyse og rapportering i henhold til ESG scope 1, 2 og 3.
Men hvad indebærer det konkret? Hvordan opfylder man kravene, og hvad betyder CSRD for danske virksomheder – store såvel som små?
Hvad er CSRD-krav?
CSRD er en opdatering og udvidelse af det tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD). Det betyder, at flere virksomheder – og flere dataområder – nu omfattes af lovpligtig ESG-rapportering. CSRD-kravene handler om at dokumentere virksomhedens påvirkning på klima, miljø, samfund og governance-strukturer, hvilket gør bæredygtighed lige så vigtig som det finansielle regnskab.
CSRD-rapportering bliver obligatorisk og skal udarbejdes i overensstemmelse med European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Rapporten skal integreres i virksomhedens årsrapport og revideres af en uafhængig tredjepart.
Læs mere omkring ¨ESG-rapportering¨.
Hvad er nyt i CSRD i forhold til tidligere krav?
CSRD adskiller sig markant fra tidligere direktiver ved at:
- Udvide antallet af virksomheder, der er omfattet.
- Indføre detaljerede rapporteringsstandarder (ESRS).
- Kræve rapportering om hele værdikæden (Scope 3).
- Gøre bæredygtighedsrapportering obligatorisk og revideret.
- Indføre digital og maskinlæsbar offentliggørelse.
Dermed stiller CSRD større krav til datakvalitet, systematik og ansvarlighed.
Læs mere omkring ¨CSRD (Finanstilsynet)¨.
Hvem er omfattet af CSRD i Danmark?
Fra 2025 vil alle store virksomheder og børsnoterede SMV’er være omfattet. Ifølge de gældende regler gælder det virksomheder, som opfylder mindst to af følgende kriterier:
- Mere end 250 ansatte.
- En nettoomsætning på over 40 mio. euro.
- En balancesum på over 20 mio. euro.
Det betyder, at mange virksomheder, der tidligere ikke har haft krav om ESG-regnskab, nu bliver direkte berørt.
Læs mere omkring ¨ESG-regnskab¨.
CSRD-krav for små og mellemstore virksomheder i Danmark
Selvom visse SMV’er ikke er direkte omfattet endnu, vil de alligevel mærke presset fra større virksomheder i værdikæden, der kræver ESG-data for at kunne rapportere selv. Derfor vil CSRD-krav for leverandører i værdikæden have en afsmittende effekt, og mange SMV’er vil skulle levere data om deres CO₂-udledning, materialeforbrug, arbejdsforhold m.m.
ESG-rapportering: Fokus på Scope 1, 2 og 3
CSRD kræver rapportering af virksomhedens drivhusgasudledninger opdelt i tre såkaldte scopes:
- Scope 1: Direkte udledninger fra egne aktiviteter (fx produktionsanlæg, firmabiler).
- Scope 2: Indirekte udledninger fra indkøbt energi (fx el og varme).
- Scope 3: Øvrige indirekte udledninger i hele værdikæden (fx leverandører, transport, affald).
Scope 3 er ofte den største post i en virksomheds klimaaftryk og den mest komplekse at måle på. Derfor stiller CSRD store krav til virksomhedernes evne til at kortlægge og samarbejde med underleverandører og partnere.
Læs mere omkring ¨scope 1 2 3¨.
CO₂-regnskab og LCA-beregning: Centrale værktøjer til rapportering
For at kunne leve op til CSRD er det afgørende at have styr på virksomhedens CO₂-regnskab og benytte LCA-beregning (livscyklusvurdering). LCA hjælper med at vurdere miljøpåvirkningen af produkter og processer fra vugge til grav – dvs. fra råstofindvinding til bortskaffelse.
Et CO₂-regnskab gør det muligt at sætte konkrete mål, følge fremskridt og dokumentere reduktionstiltag. Der findes flere CO₂-udledningsmodeller, som kan tilpasses virksomhedsprofil og branche.
Hvordan opfylder man CSRD-krav i byggebranchen?
“Hvordan opfylder man CSRD-krav i byggebranchen?” er et spørgsmål, mange aktører i sektoren stiller i øjeblikket. Byggebranchen er blandt de mest komplekse sektorer at rapportere for pga. lange og uigennemsigtige værdikæder samt høj materialeanvendelse.
Her er nogle konkrete tiltag:
- Udarbejd LCA-beregninger for byggematerialer og færdige byggerier.
- Etabler et CO₂-regnskab, der inkluderer energiforbrug, transport og materialer.
- Kræv ESG-data fra underentreprenører og leverandører.
- Brug digitale værktøjer til bæredygtighedsrapportering og dataindsamling.
Ved at dokumentere bæredygtighed kan byggevirksomheder ikke kun opfylde lovgivning – de kan også forbedre konkurrenceevnen og vinde flere udbud.
Læs mere omkring ¨Bæredygtighedsrapportering (erhvervsstyrelsen)¨.
Væsentlighedsanalyse: Hvad skal rapporteres?
En vigtig del af CSRD-rapporteringen er at gennemføre en væsentlighedsanalyse. Her identificerer virksomheden de ESG-forhold, der er mest relevante ud fra både forretningsmæssige og samfundsmæssige perspektiver. Analysen tager højde for dobbelt væsentlighed:
- Både hvordan virksomheden påvirker omgivelserne.
- Hvordan omgivelserne påvirker virksomheden.
Denne analyse danner grundlaget for rapportens indhold og skaber fokus i arbejdet med ESG-rapportering.
CSRD-krav og virksomhedens konkurrenceevne
Flere virksomheder ser CSRD som en administrativ byrde. Men faktisk giver direktivet mulighed for strategisk positionering. Virksomheder, der er gode til at dokumentere og kommunikere deres bæredygtighedsindsats, står stærkere over for:
- Investorer med fokus på ansvarlighed.
- Offentlige og private udbud.
- Bevidste forbrugere og samarbejdspartnere.
- Finansielle institutioner, der stiller ESG-krav.
CSRD-krav og virksomhedens konkurrenceevne hænger derfor tæt sammen. ESG-rapportering bliver en konkurrenceparameter.
CSRD og ESG-krav: Hvad betyder det for virksomheder?
For virksomheder betyder CSRD og ESG-krav et øget behov for systematik, datainfrastruktur og viden om bæredygtighed. Det handler ikke blot om at udarbejde en flot rapport én gang om året, men om at integrere bæredygtighed i kerneforretningen.
Virksomheder bør:
- Oprette dedikerede ESG-ansvarlige.
- Implementere dataværktøjer til rapportering.
- Uddanne medarbejdere i bæredygtighed.
- Etablere tæt samarbejde med leverandører.
Det bliver afgørende at komme tidligt i gang med forberedelserne, så man ikke sakker bagud, når kravene bliver fuldt ud gældende.
CSRD-krav og bæredygtighedsrapportering i Danmark
I Danmark forventes ca. 2.000 virksomheder direkte omfattet af CSRD fra 2025. Mange tusinde flere vil indirekte blive berørt gennem krav fra kunder, banker og samarbejdspartnere. Derfor er der også politisk fokus på at støtte især SMV’er i den grønne omstilling og i at leve op til CSRD-krav og bæredygtighedsrapportering i Danmark.
Initiativer som rådgivningsforløb, støtteordninger og digitale ESG-værktøjer vil kunne hjælpe virksomheder i gang.
Kom i gang nu – fremtiden er bæredygtig
CSRD-kravene markerer begyndelsen på en ny æra, hvor bæredygtighedsrapportering er lige så vigtig som det finansielle regnskab. Uanset branche eller størrelse vil alle virksomheder på sigt blive berørt – enten direkte eller gennem krav fra samarbejdspartnere og investorer.
Ved at tage fat på ESG-rapportering, CO₂-regnskab, LCA-beregning og styrke sit arbejde med væsentlighedsanalyse, kan virksomheder ikke kun sikre compliance, men også skabe værdi og fremtidssikre forretningen.
Indhold
Book et møde nu
Uanset om du står med konkrete krav til ESG-rapportering, skal i gang med et klimaregnskab, overvejer en LCA-beregning, eller bare har brug for at få overblik over, hvad der er relevant for jer – så er du altid velkommen til at række ud.
Vi tager gerne en uforpligtende snak og hjælper dig med at finde den rette løsning til din virksomhed – uanset hvor langt I er i jeres bæredygtighedsrejse.
Ring nu på +45 25 70 20 19
eller kontakt@sustinia.dk
