CSRD-rapportering: En ny æra for bæredygtighed og ESG-regnskab i Danmark
I takt med øget fokus på bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsledelse er CSRD-rapportering blevet en gamechanger for danske virksomheder. Det nye EU-direktiv, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), stiller markant højere krav til, hvordan virksomheder skal dokumentere og kommunikere deres bæredygtighedsindsats – med øget fokus på ESG-rapportering, LCA-beregning og dobbelt væsentlighedsanalyse.
Denne artikel giver dig et overblik over, hvad CSRD-rapportering indebærer, hvordan du som virksomhed kommer i gang, hvilke værktøjer der findes, og hvordan du sikrer compliance med både EU’s taksonomi og ESRS-standarderne.
Hvad er CSRD-rapportering?
CSRD-rapportering er en videreudvikling af det tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD) og udvider kravene til bæredygtighedsrapportering markant. Hvor det tidligere kun var børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte, der var rapporteringspligtige, gælder CSRD nu for:
- Store virksomheder (over 250 ansatte eller €40 mio. i omsætning).
- Børsnoterede SMV’er (fra 2026).
- Koncerner med datterselskaber i EU.
CSRD-kravene betyder, at ESG-forhold skal rapporteres med samme stringens som finansielle nøgletal. Det omfatter blandt andet scope 1, 2 og 3-udledninger, dobbelt væsentlighedsanalyse, LCA-beregning, og compliance med EU’s taksonomi.
Læs mere omkring ¨CSRD (EU-politik og -lovgivning)¨.
CSRD og dobbelt væsentlighedsanalyse
Et af de vigtigste krav i CSRD-rapportering er, at virksomheder skal gennemføre en dobbelt væsentlighedsanalyse. Det betyder, at man skal analysere:
- Indvirkningsmæssig væsentlighed: Hvordan virksomheden påvirker miljø og samfund.
- Finansiel væsentlighed: Hvordan bæredygtighedsfaktorer påvirker virksomhedens forretning og økonomiske performance.
Analysen er grundlaget for, hvilke ESG-forhold der skal rapporteres, og hvilke strategiske tiltag virksomheden skal igangsætte.
Læs mere omkring ¨dobbelt væsentlighed¨.
CSRD og LCA-beregning: Dokumentation af miljøpåvirkning
I mange brancher – særligt byggebranchen – spiller LCA-beregning (Life Cycle Assessment) en nøglerolle i CSRD-rapportering. Ved at dokumentere en bygnings eller et produkts miljøpåvirkning over hele livscyklussen (fra råvareudvinding til bortskaffelse), kan virksomheder levere de nødvendige data til både:
- Scope 3-opgørelser (indirekte udledninger).
- Bæredygtighedsrapportering i henhold til EU’s taksonomi.
- ESRS-standarder (European Sustainability Reporting Standards).
Eksempel: En virksomhed i byggebranchen kan gennemføre en LCA-beregning og klimaregnskab for sine projekter og dermed levere valid dokumentation til ESG-regnskabet.
Hvordan laver man en CSRD-rapportering for danske virksomheder?
Mange virksomheder spørger: Hvordan laver man en CSRD-rapportering for danske virksomheder? Her er en trin-for-trin-guide til at komme i gang:
1. Forstå kravene:
Gennemgå direktivet og de gældende ESRS-standarder. Det er vigtigt at forstå, hvilke ESG-parametre din virksomhed er forpligtet til at rapportere på.
2. Udfør en dobbelt væsentlighedsanalyse:
Kortlæg både de miljømæssige og finansielle væsentligheder. Involver nøgleinteressenter internt og eksternt.
3. Indsaml data (scope 1, 2 og 3):
Indsamling af pålidelige data er afgørende. Det omfatter:
- Scope 1: Direkte udledninger (egen drift, fx transport og opvarmning).
- Scope 2: Indirekte udledninger fra indkøbt energi.
- Scope 3: Indirekte udledninger i værdikæden, fx materialer, affald, transport.
4. Udfør LCA-beregninger:
Brug anerkendte værktøjer som LCAbyg, One Click LCA eller SimaPro til at beregne dit klimaaftryk.
5. Udarbejd ESG-rapport og klimaregnskab:
Integrér data og analyser i en helhedsorienteret ESG-rapport, som dækker miljø, sociale forhold og governance.
6. Rapporter i henhold til ESRS og EU’s taksonomi:
Sørg for, at din rapport følger de gældende standarder og kan bruges af investorer, myndigheder og kunder.
Læs mere omkring ¨klimaregnskab¨.
CSRD-rapportering og ESG-regnskab: Forskelle og sammenhænge
Mens ESG-regnskab traditionelt har været frivilligt og mere fleksibelt, er CSRD-rapportering nu lovpligtigt for mange virksomheder og langt mere standardiseret. Alligevel hænger de to tæt sammen.
ESG-rapporten fungerer som virksomhedens samlede bæredygtighedsprofil, mens CSRD-rapporten er den formelle og lovpligtige del, der opfylder specifikke EU-krav.
Læs mere omkring ¨ESG-regnskab¨.
Eksempler på CSRD-rapportering i byggebranchen
Flere store aktører i byggebranchen har allerede implementeret CSRD-lignende rapporteringspraksis. Eksempler inkluderer:
- MT Højgaard: Integrerer LCA-beregninger og klimadata i deres ESG-rapport.
- NCC Danmark: Anvender avanceret ESG-analyse til strategisk ressourceoptimering.
- Adserballe & Knudsen: Offentliggør årligt ESG- og klimaregnskab baseret på CSRD-krav.
Disse eksempler viser, hvordan CSRD-rapportering er både en regulatorisk nødvendighed og en strategisk mulighed.
Software til CSRD-rapportering og ESG-analyse
Digitalisering gør CSRD-rapportering mere tilgængelig – også for SMV’er. Her er populære værktøjer og platforme:
- Position Green: Kompletløsning til ESG- og CSRD-rapportering.
- Worldfavor: Ideel til datastyring og samarbejde på tværs af værdikæden.
- Plan A: AI-drevet platform til LCA, klimaregnskab og taksonomi-analyse.
- LCAbyg: Dansk open source-software til LCA-beregning i byggeriet.
- Novisto: Integreret ESG- og CSRD-værktøj med fokus på compliance.
CSRD-rapportering skabelon til små og mellemstore virksomheder
Mange mindre virksomheder frygter, at CSRD-rapportering er for ressourcekrævende. Heldigvis findes der skabeloner og guides, der gør det nemmere:
- SMVdanmark og Dansk Erhverv tilbyder guides og skabeloner.
- ESG Danmark har tilpassede løsninger til SMV’er.
- EU’s CSRD Hub har vejledninger og tjeklister for rapportering.
CSRD-rapportering og compliance med EU’s taksonomi
EU’s taksonomi definerer, hvilke aktiviteter der er “miljømæssigt bæredygtige”. CSRD-rapportering skal angive, i hvilket omfang en virksomheds aktiviteter lever op til taksonomien, herunder:
- Substantielt bidrag til klima- og miljømål.
- Overholdelse af “Do No Significant Harm”-princippet.
- Opfyldelse af minimumskrav for sociale forhold og governance.
CSRD og taksonomien hænger derfor tæt sammen og kræver samspil mellem ESG-regnskab, LCA-beregning, scope 1, 2 og 3-data og risikovurdering.
Værktøjer til CSRD-rapportering og dataindsamling
Effektiv dataindsamling er afgørende for korrekt rapportering. Brug:
- ERP-systemer (Navision, SAP) med ESG-moduler.
- Spørgeskemaer til leverandører.
- IoT og sensorer til energidata.
- Digitale EPD’er (miljøvaredeklarationer) til LCA.
Brugervenlige dashboards og automatiserede analyser er nøglen til både kvalitet og effektivitet i CSRD-rapportering.
CSRD-rapportering i Danmark – et strategisk værktøj
CSRD er meget mere end en lovpligtig rapport. Det er en platform for gennemsigtighed, strategisk bæredygtighed og fremtidssikring af forretningen. Danske virksomheder, der tidligt forstår og integrerer CSRD-rapportering, vil stå stærkere – både regulatorisk og kommercielt.
Kom i gang med CSRD-rapportering i dag:
✔️ Gennemfør en dobbelt væsentlighedsanalyse.
✔️ Kortlæg scope 1, 2 og 3-udledninger.
✔️ Brug LCA-beregning og klimaregnskab.
✔️ Følg ESRS og EU’s taksonomi.
✔️ Udnyt software og skabeloner til rapportering.
Ved at kombinere CSRD, ESG-rapportering og bæredygtig strategi, skaber du værdi – ikke kun for virksomheden, men for samfundet og planeten.
Læs mere omkring ¨CSRD (Finanstilsynet)¨.
Indhold
Book et møde nu
Uanset om du står med konkrete krav til ESG-rapportering, skal i gang med et klimaregnskab, overvejer en LCA-beregning, eller bare har brug for at få overblik over, hvad der er relevant for jer – så er du altid velkommen til at række ud.
Vi tager gerne en uforpligtende snak og hjælper dig med at finde den rette løsning til din virksomhed – uanset hvor langt I er i jeres bæredygtighedsrejse.
Ring nu på +45 25 70 20 19
eller kontakt@sustinia.dk
